torsdag den 10. oktober 2019

Ja denne blog er jo ikke en der bliver opdateret hver dag ;(

Indimellem, når jeg kommer til at tænke på "blog"-tiden, så kan jeg godt ærgre mig over at det desværre er en af de ting, som bliver ned-prioriteret. Det var så hyggeligt, da vi var mange som bloggede, og besøgte hinandens "sider", herfra fik vi inspiration og energi til at være kreative.

Nå men jeg har ikke fået lavet meget på scrap-fronten i år, det er symaskinen og strikkepindene, der optager min sparsomme fritid.

Et af mine seneste projekter er denne uld jakke, som jeg syede forrige weekend på en "sy-sammen" weekend.

Men da jeg skulle til at sy knaphullet (som det sidste), opdagede jeg at jeg havde valgt en knappe, som var for stor i forhold til hvad min maskine kunne klare - hvad gør man så - mindre knappe eller ny symaskine

Det blev så sidste mulighed :D - denne lækre Phaff Expression 710. Så nu bliver "Scrapperiet" nok sat på standby lidt endnu :D

onsdag den 14. februar 2018

UPS!!!

Nu er vi lige pludselig hende midt i februar måned, og jeg synes kun lige at julen er overstået, men jeg er sikkert ikke alene om den fornemmelse.

Der er sket lidt siden jeg sidst har været her inde på siden. I januar startede jeg med at hjælpe lidt til i Gavlhuset i Haverslev, når det passede ind i min vagtplan fra plejehjemmet. Men har siden opsagt mit job som sosu-assistent, og starter på "fuld"tid i Gavlhuset pr. 1. marts, hvilket jeg glæder mig meget til.

På det kreative plan er jeg begyndt at "lege" lidt med "Oxide" farver, det er helt forunderligt hvad de kan. Bl.a. har jeg forsøgt mig med at farve på fotopapir, en rigtig sjov teknik med mulighed for et væld af farvekombinationer.


Tak fordi du kiggede med :)

tirsdag den 5. december 2017

December

Første indlæg i december, kan huske den gang vi var en del der "jule-bloggede" det var nu meget hyggeligt men også meget tidskrævende, desværre kan jeg ikke finde tid (overskud) til det længere.

I lørdags var jeg til julehygge-scrap hos Annette Ancher, sammen med en lille flok andre søde scrappere. Vi fik scrappet lidt, grinet meget, hygget max, spist en masse lækkerier og ikke at forglemme så havde vi det mega sjovt med pakkeled med maaaange pakker der fløj hen over bordet til alles store fornøjelse.

Her er de 2 kort det blev til fra min side.

Endnu engang tak til Annette, Erik og Henriette samt de andre søde gæster for en fantastisk dejlig dag.

søndag den 12. november 2017

Har fået taget hul på at lave lidt julekort


Som det ses tydeligt, så er jeg lidt vild med den blå farve skala, og så er jeg blevet ret glad for glimmer.


mandag den 23. oktober 2017

Små kort



Søndagen blev brugt på at lave små-kort, det blev til 14 stk. baby/børne kort.

onsdag den 18. oktober 2017

Udstilling

Jeg havde fået en invitation til at deltage som gæste designer, i en udstilling sammen med malergruppen NORDLYSTET. Udstillingen fandt sted i "Pakhuset" i Viborg fra den 6. - 15. oktober.

Det var absolut første gang jeg havde deltaget i et sådan arrangement og derfor lidt af en udfordring i hvordan man fik tingende arrangeret, men jeg blev nu ret godt tilfreds med resultatet.
Det var i hvert tilfælde sjovt at være med, og jeg fik også en del ros af de andre udstillere for opstillingen, og der kom ret god feedback både fra udstillere og besøgende på mine kort.

Jeg fik som sædvanlig ikke taget billeder af det færdige resultat, men her er da et par billeder fra da udstillingen blev sat op. 


Der svandt ret godt i min kort kasse, så nu må jeg i gang med at have den fyldt op igen.

søndag den 10. september 2017

August blev væk

Hu-hej hvor tiden dog flyver afsted, og wupti så gik den måned. Men hvad har vi så lavet i den tid; 1 sølvbryllup og 6 fødselsdage, 10 dage i Norge/ Sverige og ikke mindst nye vinduer i stuen, ikke så sær at august forsvandt.

Jeg kan da lige vise et par kort, som blev lavet til nogle af fødselsdagene.

Først var det Simon der blev 5 år den 6 august:

Et kort lavet af rester og de "skøre" robotter, som jeg lavede et lille lager af tidligere på sommeren.

Så var det Nanna der blev 4 år den 14 august:
Igen er det rester og robotterne der er på spil.