fredag den 11. oktober 2013

10.000

Weee... så nåede jeg 10.000 side visninger, det er da imponerende eftersom jeg er så dårlig til, at få lagt nye indlæg ind.

Her kommer de 2 LO, som jeg havde med i konkurrencen i sidste weekend.
Dette var, hvad jeg fik ud af temaet "vand", billedet er et jeg har fået af Trine, taget fra en ferie hende og Jesper var på i Prag. Papiret er den grove kraft samt nogle rester af noget Maja Design. Fugle sværmen er lavet med en stencil og noget "Inka Gold".

Her er mit bidrag til skitse konkurrencen. Billederne stammer fra Rebild bakker, som jeg er så fascineret af om efteråret, med det flotte farve spild. Papiret er noget fra gemmerne, de 2 ure bag billederne er lavet med en gammel stencil og noget Inka Gold, bladene er dies fra Marianne Design, grenene er en dies fra Memory Box. "Blonde" kanten yderst er lavet med en Martha Stewart punch.

Tak til alle Jer der har fulgt min blog i de knap 2 år jeg har haft den, tak for de mange kommentarer det også er blevet til, bliv endelig ved med at kommenterer :-).

Skal I lave noget spændende i weekenden, her står den vist på store rengøringsdag i morgen, og søndag skal vi til barnedåb ved Trine og Jespers skønne lille datter.

GOD WEEKEND ! ! !


onsdag den 9. oktober 2013

Convention!!!

Nu er det vist på tide, at jeg kommer lidt på banen igen.

Jeg har forrygende travlt for tiden, med (praktik) arbejde, logbog skrivning, og diverse delmåls opgaver, men forhåbentlig kommer jeg helskindet igennem.

I weekenden tillod jeg mig at holde fri, og nyde den gode stemning, samt super dejligt selskab til convention i Middelfart, det var som sædvanlig SUPER godt, tak til arrangørerne for et godt arrangement.
I år havde jeg fået privat overnatning hos Annette (AKA), det var SÅ GODT, og jeg vil gerne endnu engang rette en stor TAK til Annette, Erik og Henriette, for husly og super god forplejning, glæder mig til vi skal mødes igen.

Jeg var med til Majers minialbums kursus, og det var jeg rigtig glad for, synes vi fik lavet et flot - flot album, som nu er lavet færdig med billeder i, og klar til at sende til mit barnebarn, håber hun bliver glad for den.

Her kommer lidt billeder af albummet:
For og bagside, albummet måler 14 x 14 cm. (foldet sammen)
Et kig ind i albummet

Jeg havde 2 bidrag med til LO konkurrencen, men dem får i på et senere tidspunkt.

Tak for at i gider at kigge med og læg gerne en kommentar, det er så hyggeligt at læse.

Rigtig god aften til alle.